I "Procent - hæfte 1" skal der arbejdes med den grundlæggende procentregning.
Vi lægger ud med at anskueliggøre, hvad procent betyder. Herefter skal der findes procentdele af tal.
Eleverne skal træne sammenhængen mellem brøker, decimaltal og procenter og lære at skrive procentregnestykker på en brøkstreg.
En del af hæftet beskæftiger sig med at finde procentdele af et tal og lægge dem til/trække dem fra tallet - dette bl.a. med opgaver med afgifter og rabatter.
Der er jævnlig repetition, så både elever og lærer kan følge med i, om stoffet er indlært.
Afslutningsvis er der nogle sider med tekststykker.
Niveauet er 6. - 7. klasse.
Hæftet er på 27 sider. Hertil kommer 12 ekstrasider, facitliste i stort format til læreren og i mindre format til eleverne.